Vi har samlet et par tips til, hvordan du støtter dit barn i de første sociale relationer her.
Dit barn vil i disse år blive mere opmærksom på, hvad der er ’dit’, og hvad der er ’mit’, og det vil helt sikkert lede til nogle konflikter med andre børn. Naturligvis skal barnet lære at dele, og det vil den lille også komme til. Men en idé kan være, at du sammen med dit barn vælger et par stykker legetøj, og aftaler, at dit barn ikke behøver at dele lige netop de stykker legetøj. Og læg dem så væk, inden der kommer andre børn på besøg. På den måde ved dit barn, at det er okay at have noget, der er ’mit’, og på den måde vil det med tiden lettere acceptere, at andre har noget, der er ’deres’ – så vil de bedre kunne deles om resten. Men det tager tid at lære, så vær tålmodig. Bliv ikke vred, men opfordr dit barn til at dele, ligesom dit barn sikkert også bliver glad, når andre deler deres ting.
Hvad skal man finde på, når de små får venner på besøg? Først og fremmest: I behøver ikke at arrangere det helt store. Ofte er det nok for børnene bare at være i nye rammer med nyt legetøj, og for dit eget barn – som er på hjemmebane – er det sjovt at vise det hele frem. Men har du alligevel lyst til at lave noget særligt, har vi et par forslag: